Beskæftigelsesministeriet bør trække fejlbehæftet analyse af kontanthjælpsloftet tilbage

Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde for nyligt en analyse af effekten af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Analysen finder en meget lille effekt på beskæftigelsen. Dette resultat optræder i den offentlige debat på daglig basis. I CEPOS har vi gennem et stykke tid analyseret undersøgelsen, og konklusionen er, at analysen er forkert udarbejdet. Og dens hovedresultat – at et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb reduceres med godt 3 dage som følge af reformen – er helt forkert. Desværre har Beskæftigelsesministeriets analyse-resultat som sagt sat sig kraftigt i den offentlige debat.  Vores opfordring er, at Beskæftigelsesministeriet officielt trækker analysen tilbage. Ministeriet bør samtidig trække to andre kontanthjælpsanalyser tilbage, som er behæftet med tilsvarende fejl.

Beskæftigelsesministeriets hovedresultat er, at reformen reducerer den gennemsnitlige længde af et kontanthjælpsforløb med 3,4 dage. I dag er den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsophold på ca. 1 år – eller ca. 365 dage.

Det er disse 3,4 dage der er fejlberegnede. De 3,4 dage er nemlig den gennemsnitlige effekt på alle kontanthjælpsforløb, som begyndte i 2012 eller senere. Da analyseperioden slutter i marts 2017 var en stor del af disse forløb afsluttet FØR reformen trådte i kraft i oktober 2016. Disse mange forløb, der blev afsluttet FØR reformen trådte i kraft udviser naturligvis en reformeffekt på 0. Det trækker den samlede gennemsnitlige reformeffekt ned. Det burde være klart, at det faktum at reformen ikke havde nogen virkning før den trådte i kraft, ikke kan bruges til sige noget om, hvordan den kommer til at virke EFTER, at den er trådt i kraft. Hvis Beskæftigelsesministeriet havde regnet på effekten på kontanthjælpsloftet (trådte i kraft i oktober 2016) af kontanthjælpsforløb startende i 2001 var effekten blevet endnu mindre (end 3,4 dage). Og hvis de havde startet i 1971 var effekten blevet meget tæt på nul.

I Beskæftigelsesministeriets analyse finder man (inden hovedresultatet), at sandsynligheden for, at en kontanthjælpsmodtager i en given måned afgår fra kontanthjælp, er mellem 11 og 57 pct. højere (25 pct. i gennemsnit), efter at reformen trådte i kraft. Dette indikerer faktisk en ret stor effekt af reformen.

Dette interessante delresultat (afgangsraten øges med 25 pct. efter kontanthjælpsreformen) er inkonsistent med, at varigheden af et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb kun reduceres med 3,4 dage eller 1 pct. Det undrer os, at Beskæftigelsesministeriet ikke har bemærket dette, inden de udsendte analysen.

Som sagt er analysens hovedresultat – at varigheden af et kontanthjælpsforløb i gennemsnit reduceres med 3,4 dage – forkert. Man skal derfor være varsom med at bruge analysens delresultater. Vi vil dog gøre opmærksom på, at stigningen i afgangsraten fra kontanthjælp på 25 pct. er stor (hvis dette resultat er rigtigt). Lægges dette til grund, peger analysens delresultat på en effekt på beskæftigelsen på ca. 6.000 personer, vel at mærke estimeret ud fra en population på kun ca. 1/3 af de samlede kontanthjælpsmodtagere. Det er ikke vores anbefaling at anvende dette tal, men det giver et indtryk af hvor misforstået rapporten er.

Ovenfor har vi redegjort for, at Beskæftigelsesministeriets seneste analyse er forkert. Der er også en anden vigtig problemstilling vedrørende kontanthjælp og Beskæftigelsesministeriet. I forbindelse med kontanthjælpsreformer udarbejder BM et skøn over virkningen af reformen.  Den metode, som BM bruger til at danne disse skøn, blev abrupt ændret uden begrundelse i 2013. BM nedjusterede i 2013 – fra den ene dag til den anden – deres skøn for effekten på beskæftigelsen af ”fattigdomsydelserne”. Effekten blev nedjusteret fra 2.500 personer til 750 personer. Dette skete uden en redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet, hvor man fremviste dokumentationen for nedskrivningen af effekten. Det ville være utænkeligt, at Finansministeriet fra den ene dag til den anden tre-doblede sit skøn over effekten af bortfald af topskatten uden, at der kom en redegørelse herfor med videnskabelig og faglig dokumentation mv. Det er vores opfordring, at Beskæftigelsesministeriet udsender en fyldestgørende redegørelse for nedjusteringen. Og reviderer effekten, hvis den også skyldes en fejlbehæftet analyse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *