Næsten gratis for staten at sænke registreringsafgift fra 150 til 85 pct. – selvpineri hvis det ikke sker

Finansministeriet har regnet i næsten et år for at opgøre, hvad det koster at sænke registreringsafgiften. Det opsigtsvækkende resultat er, at det er blevet særdeles billigt at få skåret ”ekstra-skatten” på biler helt væk. Registreringsafgiften forhøjes fra 85 til 150 pct., når bilens værdi runder 185.100 kr. Hvis de 150 pct. reduceres til 85 pct., udgør bortfaldet af skatteprovenu blot 0,1 mia. kr. Det er et meget lille greb i lommen for finansministeren. Alene på næste års finanslov for 2019 har han et frit råderum på ca. 5 mia. kr. En sænkning af registreringsafgiften til 85 pct. vil blot lægge beslag på ca. 2 pct. (!) af næste års råderum på de offentlige finanser. Og frem mod 2025 er der et råderum på 27 mia. kr. Det vil være tæt på selvpineri, hvis man ikke får sænket den høje registreringsafgift fra 150 pct. til 85 pct. I Sverige har man ingen registreringsafgift (den er 0 pct.). Hvorfor skal vi så have en på 150 pct.?

En reduktion af den høje registreringsafgift fra 150 pct. til 85 pct. vil medføre mere velfærd for mange danskere, fordi mange flere får råd til en bedre bil. Derudover vil det øge arbejdsudbuddet, fordi den lavere afgift gør det mere attraktivt at arbejde ekstra. Det vil løfte BNP med ca. ½ mia. kr. Vismændene har understreget, at registreringsafgiften er meget forvridende. Og de har konkluderet, at bilbeskatningen er højere end hvad de negative eksterne effekter kan begrunde (forurening, trængsel mv.). Den høje registreringsafgift giver ikke økonomisk mening – ej heller  for statsfinanserne.

Når det er så ”billigt” at indføre en flad registreringsafgift på 85 pct., skyldes det bl.a., at den seneste reform af bilbeskatningen øger det såkaldte skalaknæk – topskattegrænsen for biler – fra 106.600 kr. til 185.100 kr. Desuden har lettelsen i den høje registreringsafgift store adfærdseffekter. Dels vil den lavere afgift medføre, at danskerne vil købe bedre og dyrere biler (regnet før afgift). Og da afgiften på 85 pct. forsat er høj, vil det sende skatteprovenu tilbage i statskassen. Endvidere vil der komme ekstra provenu fra brændstofs- og ejerafgifter. Desuden er der en positiv beskæftigelseseffekt, som også sender flere penge i statskassen. Adfærdseffekter og tilbageløb indebærer, at det umiddelbare provenutab reduceres fra 0,5 til 0,1 mia. kr. Det er en meget høj selvfinansieringsgrad.

En total afskaffelse af registreringsafgiften vil indebære et provenutab på ca. 8 mia. kr. Det vil også være overkommeligt, når man tænker på, at der er et råderum på 27 mia. kr. frem til 2025. Som nævnt har bl.a. Sverige ikke en registreringsafgift. En fjernelse af registreringsafgiften vil øge beskæftigelsen med ca. 5.600 personer og øge BNP med ca. 6½ mia. kr.

14 responses to “Næsten gratis for staten at sænke registreringsafgift fra 150 til 85 pct. – selvpineri hvis det ikke sker

  1. 1) Regner de rigtigt. Hvis de har baseret sig på statistik over danskernes bilkøb fra før knækket blev sat op kan man naturligvis ikke bruge de til til at vurdere omkostningen ved at sætte knækket yderligere op.

    2) Hvor meget tror du det hjælper at du, Cepos og hele elevrådet på Øregård gymnasium råber op omkring de her ting (bil- arveafgift) ,som da unægteligt ville være rart at få nedsat. Den slags skal, hvis det skal ændres, ske i absolut ubemærkethed og som led i en eller anden handel med DF om noget ondskab de ønsker. Måske en dag Danmark kommer i VM-finalen i herrefodbold.

    l

    1. Finn. Hvad er ondskab? Er det ondskab at dræne en region for de ressourcestærke og efterlade alle de knap då ressourcestærke?

      Er det ondskab at importere en masse med en kultur som i meget højere grad er præget af vold og ringe syn på kvinder? Vi ser jo allerede nu at folk der kommer fra lande med voldskulturer er voldsomt overrepresenteret i kriminalitets statistikkerne, vi ser at voldtægter hvor mand og kvinde ikke kender hinanden i forvejen stiger eksponentielt med antallet af importerede mennesker fra voldskulturer

      Ja det mener jeg er ondskab… det er ondskab overfor danskerne, det er ondskab overfor de efterladte i voldsregionerne

      Men sådan er vi jo forskelluge. Du mener sikkert at de danske piger selv er ude om det… FØJ…

  2. Det er altid sjovt, hvilke groteske forslag der kan komme ud af økonomernes modeller. Forhåbentlig kan de fleste godt indse, at det ikke er vejen til velstand, at der anvendes flere ressourcer på store biler – uanset hvilke cigarkasser pengene flyttes rundt imellem.

    1. Agust lund. Miljø politik klima 2018

      Min bil er fra 2007. Min gamle bil er fra 1996 og den kører min svoger stadig rundt i.

      Min nuværende kører vel 11-12 km/l og den gamle ca. 9-10 km/l (selvom jeg kan få dem meget længere ned da det er 186 hk og 150 hk og speeder foden er tung).

      Ville det ikke være mere miljø venligt at få skrotten dem til fordel for nogen som kører 20+ km/l???

      Men det bliver de ikke de næste par år, for nye biler i samme størrelse er alt for dyre pga. Vores afgifter. Istedet bruger jeg pengene på at rejse syd på i ferierne (med fly)

      Tog/bus tager jeg aldrig, det er for dyrt i forhold til bilen som man jo alligevel har faste udgifter på. Jeg tager kun taget 2 gange om året…. til/fra julefrokost

      Hvorfor er det du gerne vil skade miljøet med de afgifter? Vi er trods alt i 2018

  3. For nogen er biler det samme som velfærd. Jo større, jo bedre har mand det. MLH’s infantile argumentation; svenskerne skal ikke, så vi vil heller ikke og et patetisk forsøg på at opstille en 0-sums løsning ødelægger mere for en rimelig sag, end MLH gør sig tanke om. Det rigtige ville være at afskaffe registreringsafgiften (som svenskerne) og erstatte med en forbrugsbaseret afgift.

  4. i Danmark hersker janteloven “don’t show off in a fancy car” er en af lovene
    ,og går du alligevel skal du brandskattes.

  5. Sjovt at se “du, Cepos og hele elevrådet på Øregård gymnasium” i samme sætning
    Way to go my friend – du har helt sikkert fat i noget af det rigtige 🙂

  6. I Danmark må det største status symbol dog være, at have råd til at betale for hvide plader på sin bil 🙂
    Hvorfor dog reducere den glæde, successfulde danskere kan opnå, ved at vise de har råd til at betale deres skat?
    Skatteskjul og papegøjeplader er for fattigrøve og romaer.

  7. For det par dage siden var det bobeskatning og nu er turen så kommet til bilafgifter.

    Det virker som om CEPOS (LA) er løbet fuldstændig tør for ideer, som har bare et minimum af samfundsrelevans.

  8. Hvad med nytænkning.

    Såkaldte flygtninge koster skatteborgerne ca. 34 Milliarder om året.

    Her kunne Lars Løkke Rasmussen virkelig spare.

  9. Det er altid sjovt at se jantelovskrigerene i fuld udspring når nogen formaster sig til at synes at folk har ret til at leve deres egne liv og ikke som i kommunistiske og fascistiske lande, er født til at tjene systemet.

    Det må ikke stilles spørgsmålstegn ved om det virkelig er fornuftigt at en kommune betaler 300000kr for at kassedamen kan gå på arbejde og betale 70000kr i skat + egenbetaling.

    At fjerne knækket koster en trediedel af hvad Danmark sparer på en dag med lockout, men nej skat i Danmark drejer sig om at nogen vil køre på frihjul og så en pleje af misundelse. Det sjove er at hvis industriarbejderens indsats bliver mere værd for virksomhedens ejer, så er der mere til at dele ud.

    Den offentlige sektor hjælper ikke befolkningen men kun de offentligt ansatte!

  10. Hvorfor gør vi ikke el-biler afgiftsfri. Med al det positive der kommer ud af det for danskerne. Massere af el-biler, DK som forgangsland, bedre natur, en bedre verden.

  11. Lad os sænke registreringsafgiften for os som er afhængige af bil til dagligt. Der investeres ikke i offentlig transport i det jyske. Vi er ikke forvænte med metro og letbaner men betaler via skattebilletten til dyre projekter i KBH og Aarhus. Lad os der er dybt afhængige af vores biler for at få hverdagen til at hænge sammen og få en gevinst ved lavere registreringsafgift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *