Den danske arveafgift er en trippel-beskatning – I Sverige er den afskaffet

LA har i påsken anbefalet en lempelse af den danske arveafgift. Andre lande som f.eks. Sverige har helt afskaffet arveafgiften. Det er godt, hvis arveafgiften bliver lettet. VLAK har lempet arvebeskatningen af familieejede virksomheder, så den reduceres fra 15 til 5 pct. frem mod 2020. Nu må tiden være kommet til lavere arveskat for også ”almindelige” danskere. Her er arveafgiften fortsat på 15 pct. Arveafgiften er en ekstra skat på opsparing. Den del af arven der er tilsigtet (man prioriterer bevidst at efterlade arv til børn) er naturligvis en opsparing. Men denne del af opsparingen bliver mindre attraktiv af arveafgiften.

Reduktionen i arveafgiften (fra 15 til 5 pct.) ved generationsskifte ved familieejede virksomheder giver en tilskyndelse til at overlade virksomheden til børnene, da arveskatten i det tilfælde kun udgør 5 pct. Hvis virksomheden blev solgt til andre end børnene ville arveskatten derimod udgøre 15 pct. Dette er en uhensigtsmæssig asymmetri, der kan nedbringes ved også at reducere arveskatten for almindelige mennesker (fra de nuværende 15 pct).

I forvejen har Danmark nogle af de højeste samlede kapitalskatter i OECD. Aktionærskatten og beskatningen af positiv nettokapitalindkomst (renteindtægter) udgør 42 pct. Det er blandt de højeste satser i OECD. Når flittige og sparsommelige danskere har betalt en høj ”renteskat” gennem livet er det ikke hensigtsmæssigt, at der skal betales en ny omgang skat (arveafgift), når man vil levere sin opsparing videre til sine børn.

Man kan også kalde arveafgiften for en trippel-beskatning. Først betaler man indkomstskat af sin løn. Dernæst betaler man skat af renterne på sin opsparing. Og når man afgår ved døden, skal der betales skat en tredje gang, når ens opsparing skal videregives til børnene. En lavere arveafgift vil gøre det mere attraktivt at spare op.

Arveafgiften ventes at indbringe 3,6 mia. kr. i 2018. Den kan lettes ved at nedbringe satsen på 15 pct. eller ved at øge den skattefrie bundgrænse på 289.000 kr. Frem mod 2025 er der et råderum på 27 mia. kr. til fri disposition. Pengene skal enten bruges på lavere skatter eller på højere offentlige udgifter. Samtidig er der holdbarhed på de offentlige finanser. Hvis politikerne prioriterer det, er der rigeligt råderum til at lette arveafgiften. Og det vil styrke opsparingen i Danmark.

42 responses to “Den danske arveafgift er en trippel-beskatning – I Sverige er den afskaffet

    1. Et vaskeægte misundelses spørgsmål fra en socialist, der elsker at have sine hænder dybt nede i andre folks lommer.

      1. Det er ikke et misundelsesspørsmål. Det er et spørgsmål om, i hvor høj grad man ønsker at modvirke et samfund, hvor arv snarere end meritter skal definere økonomisk herskende klasse.

        1. Jo, det er i høj grad misundelse. Og det har det altid været med socialister. De tåler ikke, at andre har penge.

          1. Bestemt en god idé at sænke arveafgiften.

            Hvor skal vi så skære ned for at få råd til det?

            Som sædvane hos LA er det ikke noget der hænger sammen.

  1. Trippel beskatnings argumentet er noget ævl. I så fald er alt beskatning trippel beskatning eller værre. Jeg tjener nogen penge og betaler indkomstskat, af det der er tilbage, bruger jeg på vinduespudsning, og vinduespudseren betaler også indkomstskat. Nu er vi op på dobbeltbeskatning, men vinduespudseren bruger også sine penge osv.
    En arv bør betragtes som en indkomst lige som alt anden indkomst.

    1. Lyder som gedigent sludder.
      Beskattede penge må nu en gang tilhøre de mennesker, der tjener dem. Og at de samme mennesker har fuld rådighed over dem.
      Når de bruges indgår de i kredsløbet – også selv om det først er arvinger, der bruger dem.
      Det er en forskruet tankegang at beskatte ekstra. Det er ganske rigtigt tripplebeskatning.

      1. Hvad er din definition på “brug” af penge. Jeg mener, at det er, når man overfører penge fra en til en anden også fra en afdød til en slægtning. Hvis ikke så kunne vi også gøre gaver skattefri. I første omgang imellem slægtninge, men hvorfor stoppe der? Dvs. den eneste beskatning, vi vil have, er beskatning på arbejde, og jeg mener ikke, at vi som udgangspunkt skal have skat på arbejde.

    2. En arv er vel ikke i sagens natur en indkomst. Det er en videregivelse af tidligere indkomst til et familiemedlem. En gave, kan man sige (omend det er en tragisk begivenhed gaven gives på).

      Og skal man også til at beskatte folks julegaver? En gave er jo en indkomst. 🙂

      1. Hvis du får for store julegaver, skal du betale skat af dem, sådan er det i dag. Hvis du f.eks. modtager 1/2 million, skal du opgive det til skattevæsnet.

  2. Hvorfor er Cepos’ økonomiske tanker aldrig på et højere niveau, end at de kan skydes ned af en almindelig 1.G. samfundsfagselev?

  3. Argumentet mod arveafgift bygger på liberalisternes yndlingsdogme. At ens indtægt og formue alene er ens egen fortjeneste. Men begge er også et resultat af både genetisk og økonomisk arv, de familiemæssige og samfundsmæssige vilkår og endelig tilfældigheder – held, skæbne. Derfor er det ganske rimeligt at efterkommerne giver et bidrag af en helt ufortjent indkomst til deres mindre heldige medborgere.

    1. Hvordan kan du vide, om en arv er ufortjent?
      Børnene kan f.eks. have hjulpet til derhjemme eller i virksomheden, ligesom de kan have lidt afsavn, fordi far og/eller mor var arbejdede meget.

      Hvorfor skal det være kvalificerende ikke at have taget ansvar for sit eget liv og sine børn?
      Hvorfor skal man belønnes for at brænde alle penge af på sig selv inden pensionsalderen?
      Hvorfor har Danmark ikke en oliefond med penge til vore efterkommere?

      Hvorfor skal man kvalificere sig negativt for at være legitim borger i Gældfærdsstaten. Hvad med alm. blegfede danskere, der gider passe et arbejde og få deres egne børn af sted i skole og som måske lægger noget til side til børnene, eller samle forråd til vinteren – som vi naturligt har lært at gøre her i det kolde nord?

      Hvorfor skal Staten bruge 1.100 mia. kr. om året og samtidig stifte gæld hver år, som arvingerne hænger på?

      Sæt det offentlig forbrugsvanvid ned og giv folket noget af deres frie liv tilbage.

      1. Det er et almindeligt liberalistisk mantra, at det skal kunne betale sig at arbejde, og arbejdsfrie indtægter som kontanthjælp, dagpenge osv. er blevet beskåret. Arv er, uanset hvordan du vender og drejer det, en arbejdsfri indtægt, så hvorfor den ikke skal beskattes er vanskelligt at forstå.
        Hvorfor dit og hvorfor dat. Hvis du tænker dig lidt om kan du nok fine svarene.

  4. En stor del af dem, der betaler høj arveafgift har jo netop arvet de fleste af penge fra tidligere generationer og ikke selv skabt deres formue.

    Ja det kan virke som en uretfærdigt, at man skal beskattes igen, men er det retfærdigt at folk kan arve sig rig fordi en oldefar sled sig selv ihjel?

    Spørgsmålet er vel bare i sidste ende om man ønsker et mere lige eller ulige samfund.

    1. Et lige samfund, hvor alle er lige fattige. Jeg har da i hvert fald for længst stoppet tanken om at knokle for at blive rig og sikre mine børn. For det skal misundelige socialister nok få stoppet.

      1. Hvorfor skal sikringen af dine børn komme an på dig og ikke af samfundet? Jeg mener, at dine børn skal have en god mulighed for at klare sig, uanset hvor elendig en far du end måtte være. Hvorfor skal dine børn straffes pga. dine evt. fejl?

  5. Det socialistiske mantra er:

    Alle skal ikke have det lige godt, men lige surt – undtagen vores kære ledere; de nemlig skal have det fedt.

  6. Det har aldrig skortet på begrundelser for, hvorfor der skal betales mere eller mindre til den fælles husholdning.

    Det dybereliggende spørgsmål er egentlig, hvordan vi begrænser velfærdsstatens omfangsrige overflodshorn til noget, som mere end 90% af os alle ønsker at bidrage til.

    1. Det har ikke noget med overflødighedshornets størrelse at gøre. Hvis vi f.eks. fjernede alle sociale ydelser i landet og sendte alle pengene som en slags marshallhjælp til Nordafrika eller andet sted, hvor der omtvistelig er nød, så vil skatteskeptikerne stadig være imod.

  7. Det ligger vel i de fleste menneskers (og dyrs) gener, at man vil det bedste for sine børn. Derfor burde det være fuldt legitimt, at man efterlader noget til sine arvinger, uden at man nødvendigvis skal dele det med alle andre.
    Man har hele (arbejds-)livet bidraget til velfærdssamfundet gennem sin skat. Så at man også skal gøre det efter sin død virker urimeligt.
    At der findes mange personer, som ikke fortjener de penge, de får “forærende” (fx gennem arv, gaver, heldige investeringer, lottogevinster eller en lang række overførselsindkomster) retfærdiggør i mine øjne ikke, at arvinger generelt straffes for at have haft nogle dygtige og omsorgsfulde forældre.

    1. Der er ikke tale om, at man straffer arvingerne for at have dygtige og omsorgsfulde forældre, tværtimod belønner man dem for det. Hvis nogen skulle belønnes for, at være dygtig og omsorgsfulde forældre, så skulle det vel være forældrene selv, mens de var i live.

  8. Arveafgift er et unødvendigt onde. Det jeg sparer op skal da gå ubeskåret til mine arvinger (kone, børn). Det jeg selv arvede efter mine forældre skulle jeg betale arveafgift af. Hvorfor skal staten have de penge mine forældre efterlader sig som de ovenikøbet selv har betalt indkomstskat af. ARVEAFGIFT ER ONDSKAB OG HAR INGEN BERETTIGELSE.Heller ikke til pensioner til regeringen

  9. Fin ide og lad os samtidig afskaffe de utallige erhvervsstøtteordninger der koster skatteyderne et tocifret milliardbeløb hvert år.

  10. For mig lyder det som om, at mange her på tråden er misundelige på de børn, der har mulighed for at arve noget fra deres forældre. Jeg tænker lige, at de forældre, der har formue til overs ,generelt ikke ligger samfundet økonomisk til last på sammenmåde, som de mennesker der ikke har noget videre på kistebunden, for de kan få højere pension, boligstøtte, hjælperedskaber o.s.v. af det offentliger, end de der har penge på kistebunden. Jer der ikke er for at børn skal arve deres forældre, eller at staten skal have en god bid af kagen via arveafgift, hvad forestiller I jer skal ske med folks formuer, når de dør. Selv går jeg ind for at arveafgiften skal sættes ned. Jeg synes også det er latterligt, at fordi der er nogen, der arver en masse via deres families virksomheder, så skal menigmand, der kun kan give mindre i arv til sine børn da ikke ligestilles og straffes, fordi nogle er misundelige på de meget velhavende. Jeg har selv arvet en lille slat efter mine forældre, har betalt arveafgift af pengene, som blev brugt til hjælperedskaber til mit daværende handicap, så det slap “systemet” for at betale, og nu hvis jeg dør, så skal mine børn betale arveafgift af det, der er til overs fra mine forældres arv, altså arveafgift igen, så underligt at jeg tænker. HMM bare brug løs, for når jeg bliver gammel og har brugt alle mine penge, ja så er det det offentlige der kommer til at hjælpe. Ikke underligt at pensionister kaldes ældrebyrder, når de ikke har arvet og har penge på kistebunden.

  11. Hvor er logikken i at ægtefolk kan arve ubeskattet, børn til 15%, dog snart børn af virksomhedsejere til kun 5% – mens andre arvinger skal slippe hele 45%?
    Det er jo slet ikke alle der har børn, de kan testere til! Og for at sætte det i perspektiv har barnløse allerede hele deres liv betalt skat til et samfund hvor rigtigt meget af budgettet bruges på børnene. Det er fint nok – men der er ubalance i denne beskatning af arv.
    Desuden – kender jeg da masser af mennesker, der rent faktisk hellere ville testere noget eller meget, til andre end deres egne børn. Men – det straffes til 45%!

  12. Arveafgift er en syg skat. Selv om Gældfærdsstaten i mange henseender har vendt op og ned på rigtig og forkert, vil de fleste fortsat tænke på deres børn og børnebørn. Og da skal Staten bare holde sit grådige fjæs for sig selv.
    Tilsvarende bør ejendomskatten fjernes, så man efter et langt arbejdsliv og betaling af kreditforeningen, kan nyde sit otium, og lukke døren uden at skulle frygte og plukkes at Staten. I dag tvinges ældre ud af deres egne boliger pga. skatteplyndring.

  13. Svend E. Petersen
    Du Glemmer helt i sin opregning af årsagen til opsparet formue det allervigtigste : flid og sparsommelighed!
    Hvorfor skal resten af samfundets luddovne skidderikker have del i de penge der er skabt ved flid og afsavn.?
    Men det mener de nassende socialister selvfølgelig og derfor kan jeg kun opfordre alle der har formuer. Brug den eller se at få den foræret væk , under bordet , inden du dør.
    Du er sikkert blevet brandbeskattet hele livet , det ville være tåbeligt også at aflevere til nasserne efter din død.
    Helt enig med Niels O.

  14. Det mindste man kan forlange af en cheføkonom fra CEPOS er vel, at han startede med at sætte sig lidt ind i materien.

    Det er efterhånden mange år siden arveafgiften blev afskaffet i Danmark og erstattet af en boafgift hhv tillægsboafgift.

    Ydermere finder jeg ikke, at det kan være en mærkesag for en liberal tænketank at kæmpe for en nedsættelse af disse boafgifter før indkomstskattetrykket er sænket markant.

    “A succession duty is the most unobjectionable mode of [statically and
    intertemporally redistributing wealth] . . . because in that way it is
    confined to hereditary wealth. I think you must allow people to retain
    the full advantage for their lives of what they have acquired; but
    the State may deal with it on the occasion of succession. I certainly
    do think it fair and reasonable that the general policy of the State
    should favour the diffusion rather than the concentration of wealth”

    John Stuart Mill

  15. Artiklen er grundlæggende noget vås. Hvis jeg får 1.000.000 kr løn skal de jo beskattes uanset hvad arbejdsgiveren måtte have betalt i skat af sin indkomst. Hvorfor i alverden skal en million i arv ikke beskattes når løn skal? Hvad er logikken? At forældrene har betalt et eller andet i skat er uvedkommende, det handler om de penge arvingen modtager.

    Enten forsøger Mads Lundby at manipulere eller han aner ikke hvad han taler om. Det er nok det første.

  16. Hold dog op. Det er 15%. 15%. Ikke 85%.

    For et andet individ er det intægt, og det er så lige meget om det er overført via arv eller som gave. Indtægt, som vedkommende kan råde frit over.

    Den her skingre debat er sq åndsvag. Misundelse – Farlige socialister, hvad med skrupeløse kapitalister, der skider på samfund og miljøet?

    Nej, dem der skriger højst er dem der ikke har skulle arbejde for deres penge, men som ser det som deres ret. Det er netop den slags mennesker det er farligt at give for mange penge, og/eller magt.

  17. Hvis der er noget tilbage på min kistebund, når jeg holder op med at trække vejret, så har jeg regnet forkert. 😕

  18. Det er ikke liberalt at garantere at flere virksomheder arves og bevares på de samme hænder. Bedre for iværksætteriet og initiativet og hvis færre virksomheder gik i arv, og hvis virksomheden fungerer og kører som den skal, vil arvingerne nok gerne betale lidt mere i arveafgift, så hele den danske befolkning kan betale mindre i indkomstskat.
    For meget opsparing foringer den økonomiske vækst. Bedre at folk forbruger i stedet for at spare op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *