Breaking Bad – Hvorfor vil V indføre en afgift på Netflix ?

Socialdemokratiet har foreslået, at der indføres en afgift på streamingtjenester som Netflix og HBO. Pengene skal gå til en fond, der finansierer “dansk indhold”. Overraskende er Venstres medieordfører Britt Bager for en sådan ny afgift. Jeg er helt uforstående.

Danskerne har udnyttet den teknologiske udvikling og taget streaming-tjenesterne HBO og Netflix til sig. Faktisk er der mange hundrede tusinde danskere, der er så glade for de nye streamingtjenester, at de måned for måned betaler abonnement. Ifølge DR anvender 32 pct. af danskerne Netflix ugentligt. Det er et udtryk for, at Netflix giver dem velfærd. Det er svært at se hvorfor dette forbrug skal pålægges en særskilt afgift. Der er i forvejen moms på Netflix og HBO. Ekstraafgiften på HBO og Netflix vil gå ud over velfærden for flere hundrede tusinde danskere. Og en afgiftsforhøjelse vil trække beskæftigelsen og væksten ned.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at der er et skattestop. Dvs. at ingen skat må indføres eller forhøjes. Hvad er baggrunden for at skattestoppet ikke er gyldigt, når der skal indføres en skat på Netflix og HBO ?

Ideen fra Socialdemokratiet (og fra V ifølge Britt Bager) er, at afgiftsprovenuet skal finansiere “dansk indhold”. Forslaget har lidt karakter af en told og dermed protektionisme. Man diskriminerer udenlandsk producerede varer for at favorisere indenlandsk produceret indhold. En opskrift på at reducere produktiviteten i dansk økonomi.

I øvrigt kan jeg ikke se nogen grund til at oprette en fond for danskproduceret indhold. Vi har et stort DR (alt for stort), der i høj grad kan producere dansk indhold. Man kan i den forbindelse pålægge DR at bruge en større del af deres meget store bevilling på at lave dansk indhold i stedet for at købe udenlandske serier, sport osv. Hvis politikerne er så fokuseret på mere dansk indhold og vil have en fond (hvilket jeg fraråder), så kan de tage af råderummet. Det er på 27 mia. kr. frem mod 2025. Der er ingen grund til at indføre endnu en afgift. Det er Breaking Bad

17 responses to “Breaking Bad – Hvorfor vil V indføre en afgift på Netflix ?

  1. Kære Mads

    Du har så ret i dine betragtninger – når det er sagt så bor vi et land hvor der er lighed for loven og man kan spørge sig selv hvordan V og S vil udvælge dem der skal betale denne ekstra skat.

    Lad os være ærlige og det er at danskerne bruger mange andre streaming tjenester end HBO og Netflix og at vi ud over licens betaler en retransmissionsafgift til vor TV signal leverandør – den giver 800 millioner kroner om året.

    Vi taler om en afgift ikke gælder for Apple TV, Google TV, XBox og andre platforme som man kan streame TV fra.

    Politikere elske at give gaver og i denne verden skal de gaver betales og lige nu så er det Netflix og HBO som skal betale, hvad med de andre streaming leverandører og hvordan vil man gøre det i praksis – hvis Netflix nægter at betale vil man så lukke det kontor som Netflix ikke har i Danmark.

    Hilsen

    John Strand

  2. De internationale tjenester burde betale for en slags retransmissionsafgift. De har jo reel sendetid i Danmark men uden forpligtelser. Det bør man indføre for at skabe lige vilkår. Ikke for at indføre en ekstra skat.

    1. Store dele af mediebranchen er reelt statssubsidierede. I nogle tilfælde har politikerne så bundet nogle forpligtelser til pengeposen. I nogle tilfælde nogle forpligtelser, som ikke engang kommer os borgere til gode.

      Det du taler om er ren protektionisme, hvor man sætter nogle kunstige afgiftsmure op omkring Danmark. Der er jo ingen reel begrænsning på den sendetid, som du vil beskatte. Din tankegang gav til en vis grad mening engang på radioområdet pga. FM-nettets begrænsninger. Men for os, der er rykket med ind i en ny teknologisk tidsalder, er dit forslag ikke andet end en dårlig undskyldning for at trække penge ud af borgernes lommer og samtidig ramme nogle udenlandske virksomheder.

    2. Hvad er det for nogle lige vilkår, som du ikke mener der er ?

      Netop med streaming, så kan enhver der ønsker det, nærmest uden en krone på lommen, begynde at producere indhold og sende det ud til masserne. Streaming servere kan du leje ekstremt billigt på nettet og du kan bruge en billig mobiltelefon til at optage i HD kvalitet.

      Der er masser af lige vilkår, de er ikke ulige. Men det er nu engang sådan at dem der har et produkt Hr. og Fru Jensen gider at købe, de får salget. Så kan du lave nok så mange smarte danske produktioner, men hvis det er 1½ times ævl ingen gider at se, hvorfor skal det så have “lige vilkår” ?

  3. Jeg er helt enig i MLH’s betragtninger om at det er en latterlig idé.
    Men jeg bliver altid mistænksom når der bruges argumenter som at “afgiftsforhøjelse vil trække beskæftigelsen og væksten ned” og “En opskrift på at reducere produktiviteten i dansk økonomi.”
    Det er den slags bavl man gerne vil se dokumentation for.
    Skattelettelser i topskatten giver arbejdspladser. Udokumenteret bavl.
    Netflix prisstigning på 10 kr. pga. en afgift trækker beskæftigelsen ned. Udokumenteret bavl.

  4. Hvordan vil man udvælge de OTT tjenester der skal pålægges en skat. Listen over disse tjenester er meget lang. Er det sådan at hvis man ser på mængden af TV apps der findes til Apple TV og Android TV så er listen meget lang.

    Hvordan vil man udvælge de OTT tjenester der skal betale og dem der ikke skal betale. Hvis man gør de på TV tjenester der bliver leveret via APP´s til TV bokse og Smart TV´er vil man så også lægge en skat på udenlandske Apps til smartphones og tablets.

  5. Michael Hansen det er veldokumenteret at højere afgifter reducerer beskæftigelse og velstand. Bl.a. fordi det bliver mindre attraktivt at arbejde ekstra (man kan købe færre varer og tjenester for en ekstra arbejdstime når afgifterne øges). Dette fremgår af vismandsrapporter mv. Desuden indebærer afgiften en lavere produktivitet i DK overordnet. Man fremmer jo lavproduktiv produktion (dansk inddhold) der ikke kan klare sig på markedsforhold

    1. Ole, det gør venstre på mange andre områder allerede. Se bare på bredbåndspuljen. Her har man givet kr. 40.000,- pr. adresse, til store selskaber som TDC.
      Som om de ikke havde nok penge selv til at klare opgaven. Samtidigt har man taget brødet ud af munden på de små selvstændige, som netop sørger for at levere, der hvor de store ikke vil bruge pengene…..

      Så intet nyt over land på den konto…..

  6. At høre de ultraliberales misbrug af ordet “velfærd” svarer en en voldtægtsforbryder, der benævner sin handling som “hygge”.

    Frihed er i MLHs øjne reduceret til én ting: Frihed til grådighed.

  7. Jeg er helt udenfor alt det tekniske og meget andet I skriver. I min almindelige verden ligner det mere et forsøg på at få dækket såret som er opstået ved at der i dag kun er 22% rygere i Danmark, hvilket jo bevirker at statskassen mangler de store beløb de fik for tobakssalget. Nu prøver de af finde alle mulige fjollede tiltag på at få lukket hullet.
    Mener det eneste Vi har brug for efterhånden er nyt valg. Tænk bare på hvor mange milliarder der de sidste par år er smidt ud af statskassen altså vores penge, på grund af uduelige politikere, rådgivere og embedsmænd m.m. LORTE LAND som Buster Larsen så godt fremførte for mange år siden.

  8. I denne sag er jeg meget enig med Mads Lundby Hansen.
    At det nu er Soc. Dem og Venstre har vel meget at gøre med at begge partier har en romantisk opfattelse af at meget brede, folkelige programmer opfattes som “Public Service”. Om det så passer at udenlandske koncepter som Bagedysten og Vild med Dans er Public service, er en anden sag.
    Tilbage i nullerne havde vi dog også en kulturminister, som lagde skat på Internet i form af at ændre TV licens til Medielicens. Formålet var dengang at skaffe flere penge til fodboldtransmissioner. Han hed Brian Mikkelsen.
    Afgiftstanken for af fremme egne mål er altså ikke ny.

  9. Hvorfor er du overrasket Mads Lundby, Venstre eller Sosu er et fedt, de kender kun en vej og det er afgifter på alt, i særdeleshed dårlig service.
    Dit kære venstre er så principløse at de nu sætter skatten på sidst tjente øre op.
    Og du er stadig venstre mand.
    Når du stemmer på løgneren Lille Lars Ligeglad, er det løgneren Lille Lars Ligeglad du får,
    Ps.
    Lille Lars Ligeglad er nu igang med at belære Trump om hvordan man køre et land i sænk.
    Man tror det er løgn, men desvære ikke.

  10. Jeg tænker at i stedet for kigge på de tjenester folket har valgt at bruge og så beskatte dem, så bruge kræfter på tanken om hvorfor det er valgt.
    Det kan ikke være svært at se for den almindelige borger, at størstedelen af DR’s sendetid bliver brugt til udenlandske serier, film og generelt meget genudsendelse. Så sendt blev jeg glædet over at Sporløs kom på skærmen igen, blot for st blive skuffet over at vi jo allerede havde set dem engang.
    Taget i betragtning af, at statistikkerne viser at DR benytter sig af 82% genudsendelser, så undrer det ikke mig hvorfor borgerne fravælger at se de danske kanaler, for der er jo intet nyt at kigge på. Og hvis der skal være fokus på Dansk indhold, så kunne DR være et rigtig godt sted at starte.
    Personligt er mit valg havnet på Netflix da jeg ikke selv mener der er noget værd på de danske kanaler at glo på… specielt ikke når man HAR set det engang før

  11. En lidt anden indfaldsvinkel: bliver det muligt at undgå afgiften for de teknisk kyndige ved hjælp af programmer, der skjuler hvor man bor ? (Hola, VPN, hvad ved jeg – jeg har ikke forstand på det).

  12. hehe,,,umuligt at administrere. hvad med VPN.
    Det svarer til dengang Berlusconi ville have afgift pr. sendt SMS.
    Udviklingen går hurtigt og hvorfor betale for streaming –
    personligt gider jeg ikke se danske serier, dansk fodbold –
    jeg ser da kun det bedste. Hvem har sidst set dansk tennis på
    TV eller ser nyheder på dansk tv.
    Politikerne får aldrig penge nok til deres projekter –
    måske bare nedgradere DR og lade folk selv bestemme
    hvad de vil se og så bare betale for det.
    Hvad er egentlig forskellen på S og V…Det de har til fælles er at de vil
    bestemme ned til millimeter på arbejdspladser, TV, Medier – Kan man ikke
    kalde dem Putin light.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *