Vær varsom med at bløde op for sanktionsmekanismen over for kommunerne

De tre økonomi-professorer Nina Smith, Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen anbefaler i dag en opblødning af budgetloven, der indeholder en sanktionsmekanisme over for kommuner og regioner. Sanktionsmekanismen indebærer, at kommuner får en straf, hvis de bruger flere penge end budgetteret. Min vurdering er, at man skal være varsom med at opbløde budgetloven.

Igennem næsten 2 årtier – fra 1993 til 2010 – var dansk økonomi plaget af budgetskred i kommuner og amter år efter år. Samlet set steg det offentlige forbrug 85 mia. kr. mere end budgetteret i perioden 1993-2010 ifølge et notat fra CEPOS. Det var både under Nyrup og Fogh store budgetskred. Det ændredes radikalt i 2010, da Løkke forslog en sanktionsmekanisme over for kommuner og regioner i forbindelse med Genopretningspakken. Den forudsatte offentlig nulvækst i årene 2011-2013, hvilket blev realiseret under Løkke og Thorning. Siden 2010 har der været et mindre-forbrug på 4 mia. kr. i den offentlige sektor. En stor kontrast til overforbruget på 85 mia. kr. i årene forinden.  Årsagen til dette paradigmeskift er sanktionsmekanismen. Sanktionsmekanismen er en af de største succeser i den økonomiske politik de senere år.

Det bør ikke ses som et problem, at den offentlige sektor har brugt 4 mia. kr. mindre end budgetteret siden 2010.  Det betød bl.a., at Thorning og Mette Frederiksen i 2013 havde en god startkapital til en vækstpakke der sænkede selskabsskatten med 3 point. For det samlede budgetskred på 85 mia.kr. kunne man alternativt havet fået en marginalskat på 34 pct. Så det havde store reale effekter, at vi tidligere havde et paradigme med årlige budgetoverskridelser. Hvis man ændrer på budgetloven risikerer man at ’smide barnet ud med badevandet’. Dvs. den øgede fleksibilitet risikerer i yderste konsekvens at betyde, at vi vender tilbage til tiden med store årlige budgetoverskridelser. Når først man åbner for lovgivningen om sanktioner over for kommuner kan det svække troværdigheden ved budgetloven. Det kan sende et signal til kommunerne om, at det er vigtigere, at de bruger penge end at budgetterne overholdes. Kommunerne kan efter et budgetskred sige, at ”vi troede at Folketinget ønskede at budgettet blev brugt fuldt ud. Det var ikke meningen at overskride budgettet, men det skete uheldigvis, da vi ville bruge budgettet fuldt ud”. Jeg vil ikke afvise, at man kan lave mindre revisioner af budgetloven (med visse muligheder for at overføre opsparing for institutioner til efterfølgende år). Men risikoen er, at det bliver sværere at overholde budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP. Hvis kommunerne f.eks. får lov til at overføre ikke forbrugte midler til kommende år og vælger at bruge dem i et givet år, kan det betyde overskridelse af budgetloven.

Jeg hæfter mig også ved, at de 3 professorer ikke har nogen som helst konkrete bud på, hvordan man skal ændre på budgetloven. Det undrer mig lidt, når man går så kraftigt og samlet ud. Det er i debatten nævnt, at budgetloven skulle give anledning til “benzinafbrænding” i det sidste kvartal i kommunerne, fordi man ikke må overføre opsparede midler til næste år. Dette er mig bekendt endnu ikke dokumenteret nogen steder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *