Alle (næsten) har fået et mærkbart løft i levestandarden siden 1994

I en analyse har vi i CEPOS regnet på fremgangen i levestandarden for en lang række familietyper gennem godt to årtier siden 1994. Perioden 1994-2017 spænder over et par kriseperioder og et par perioder med højkonjunktur.  I bl.a. USA er der en debat om hvorvidt den brede befolkning har fået del i velstandsfremgangen de seneste årtier. Vores analyse viser, at det har i høj grad været tilfældet i Danmark. For langt de fleste grupper har der været en fremgang i rådighedsbeløbene (om end de varierer mellem direktører, LO-arbejdere, studerende mv.). Man kan sige at så godt som alle badeænder i badekarret er blevet løftet – store som små (og nogle mere end andre).

Funktionær-familien i lejebolig har haft den største fremgang i rådighedsbeløbet på godt 58 pct. realt siden 1994. Rådighedsbeløbet dækker over lønindkomst og overførselsindkomst (f.eks. børnecheck) fratrukket skat og husleje. Dernæst kommer direktørfamilien, som har haft en fremgang i rådighedsbeløbet på godt 57 pct. LO-familien med 2 børn i ejerbolig har haft en fremgang på godt 31 pct., mens et pensionistpar med ATP i lejebolig har haft en fremgang på knap 41 pct. Rådighedsbeløbet for en enlig LO-arbejder i lejebolig er steget med knap 29 pct., mens selve lønfremgangen kun har været på 9 pct. Den umiddelbart lave lønfremgang for LO-arbejderen dækker over, at en betydelig del af LO-arbejderens løn er gået til øget pensionsbidrag. Når rådighedsbeløbet alligevel er steget med knap 29 pct. for LO-arbejderen, så skyldes det i høj grad, at skatten for en LO-arbejder er lettet betydeligt. Bl.a. fordi mellemskatten er fjernet, og beskæftigelsesfradraget er indført og øget. Alle regeringer siden 1994 har været bevidst om ”Blå Bjarne” og hans velbefindende – måske fordi der i partierne er en opfattelse af, at han som svingvælger afgør folketingsvalg.

I perioden 1994-2017 er produktiviteten (produktion pr. arbejdstime) steget med gennemsnitligt 1 pct. om året, svarende til en samlet stigning på ca. 25 pct. Det er denne produktivitetsstigning, der er ”rugbrødet” i velstandsstigningen i perioden. Højere produktivitet medfører erfaringsmæssigt en tilsvarende lønfremgang for lønmodtagere. Og ifølge satsreguleringsloven skal overførselsindkomster øges i takt med lønninger. Så den højere produktivitet gavner alle – både beskæftigede og overførselsmodtagere. Udover produktivitetsløftet er rådighedsbeløbene øget af bl.a. lavere skat på arbejde og f.eks. forhøjelsen af ældrechecken for pensionister (som nævnt er der gennemført mange skattereformer).

For få grupper har der været en nedgang – unge på kontanthjælp og unge på dagpenge samt flygtninge. For enlige ikke-forsørgere under 30 år på kontanthjælp har der været en nedgang på knap 22 pct. Det skyldes Thorning-regeringens kontanthjælpsreform, der i 2014 sænkede kontanthjælpen for unge under 30 år.

For unge under 25 år på dagpenge (i mere end 6 måneder) har der også været en nedgang i rådighedsbeløbet på knap 52 pct. Det skyldes Nyrups ungeindsats fra 1996, der bl.a. kan betyde halvering af dagpenge for unge under 25 år efter 6 måneders ledighed.

Løkkes kontanthjælpsloft reducerer kontanthjælpen for nogle personer. Disse grupper har dog overordnet set fortsat en fremgang i rådighedsbeløbet siden 1994.

Betragtes nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse, har der været et fald i rådighedsbeløbet for såvel en familie som en enlig udlænding på 20 hhv. 35 pct. fra 1994 til 2017. Det skyldes, at udlændinge i 1994 fik almindelig kontanthjælp. I dag får nytilkomne udlændinge integrationsydelse, der som udgangspunkt svarer til SU (men er højere hvis man har børn) og dermed er noget mindre end den almindelige kontanthjælp.

Fremadrettet bør det være politikernes ambition, at familiernes rådighedsbeløb øges yderligere. Der er flere veje hertil. Dels bør produktiviteten øges via nye reformer. Et af de nemmeste og sikreste greb her er lavere selskabsskat. Ifølge Thornings Produktivitetskommission vil lavere selskabsskat øge produktiviteten. Lavere selskabsskat gør det nemlig mere attraktivt for virksomheder at investere i nye maskiner og teknologi. Jo bedre maskiner en lønmodtager har at arbejde med, jo mere kan han producere pr. time (og jo mere får han i løn). Trumps nedsættelse af selskabskatten fra 35 til 21 pct. vil sætte yderligere fart i skattekonkurrencen og udgør endnu et argument for en snarlig dansk nedsættelse af selskabsskatten. Herudover vil bl.a. deregulering af dansk økonomi kunne øge produktivitet (f.eks. kunne man fjerne forbuddet mod hypermarkeder i detailhandlen).

Herudover kan rådighedsbeløbene øges via lavere skat. Politikerne har et råderum på 38 mia.kr. frem til 2025 til fri disposition. Pengene skal bruges på enten lavere skat eller højere offentlige udgifter. De 38 mia. kr. svarer til en lettelse på ca. 13.000 årligt pr. beskæftiget i gennemsnit.

Endelig er der et stort potentiale for, at mange flere skifter overførselsindkomsten ud med en lønindkomst. Det kan fremmes via reformer af dagpenge, kontanthjælp, efterløn mv.

2 responses to “Alle (næsten) har fået et mærkbart løft i levestandarden siden 1994

  1. Som desværre alvorlig kronisk syg på højeste førtidspension – efter de gamle pensionsregler – tillader jeg mig i al stilfærdighed at sige, at det som Mads Lundby Hansen kommer ind på kan jeg slet ikke genkende ”sandheden” i forhold til den samfundsgruppe jeg desværre smerteligt repræsentere.

    I forbindelse med finansloven fra 2012 besluttede man, at overførselsindkomsterne skulle følge prisudviklingen i perioden fra 2016-2023 og IKKE lønudviklingen.

    Dette betyder for borgere som undertegnede der er alvorligt kronisk syge og derfor er på førtidspension, ikke har en kinamand chance for at dække tabet af ens købekraft i fremtiden med et arbejde. I stedet vil den samfundsgruppe jeg tilhører de næste mange blive stadigt fattigere.

    Det kan man synes er i orden – at sparke på folk der i forvejen ligger ned.

    Jeg synes desværre det meget sigende illustrere hvad der er for nogle afstumpede mennesker der bliver stemt ind i Folketinget, da et samfund ret beset altid må bedømmes på hvordan man behandler de svageste medborgere, da al anden snak blot er indholdsløse skåltaler til særlige pseudo-lejligheder uden reelt indhold.

    Flemming Møller

  2. Kære Flemming

    Jeg er ked af du er blevet syg. Det er korrekt, at Thorning og Mette Frederiksen i 2012 valgte at mindreregulere overførselsindkomster i perioden frem til 2013 for at finansiere bl.a. topskattelettelser. Mindrereguleringen er udformet sådan, at det er en fast procent, der trækkes fra lønudviklingen. Dvs. at højere lønninger end forventet (fx pga. højere produktivitet) også vil smitte af på overførselsindkomsterne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *