DFs krav om 26 mia. kr. ekstra udgifter bliver nemt til tomme kommunale kalorier

Dansk Folkeparti kræver ifølge Jyllands-Posten i dag, at man øger det offentlige forbrug med 26 mia. kr. frem til 2025. Selvom der er råderum til det, så er jeg meget kritisk over for kravet, da der er risiko for, at de 26 mia. kr. bliver til ”tomme kommunale kalorier”. Der er nemlig ikke lighedstegn mellem højere offentlige udgifter og kvalitet. Kvaliteten afhænger i høj grad af, hvordan pengene bruges.

Råderummet udgør 38 mia. kr. frem til 2025. Disse 38 mia. kr. er til fri disposition for politikerne, fordi V, K og DF i årene 2009-2011 gennemførte reformer af efterløn, dagpenge, folkepension mv. Så DF vil med de 26 mia. kr. lægge beslag på 2/3 af råderummet på 38 mia. kr. Tilbage er der 12 mia. kr. til lavere skat.

Selvom der er ”råd” til at øge det offentlige forbrug med 26 mia. kr. så vil jeg ikke anbefale det. Danmark har det næststørste offentlige forbrug blandt  35 OECD-lande. Udfordringen i den offentlige sektor er ikke mangel på penge, men at man ikke anvender ressourcerne effektivt nok. Thornings Produktivitetskommission viste, at der var mange muligheder for at øge produktiviteten i det offentlige. Det fremgik bl.a., at der var offentlige serviceopgaver for 400 mia. kr. Kun ca. 100 mia. kr. bliver konkurrenceudsat, dvs. at man spørger i den private sektor, om der er virksomheder, der kan løfte opgaven bedre. De 300 mia. kr. (dvs. ¾) er monopol-produktion. Dvs. der spørges ikke til prisen i det private. Enhver økonom ved, at monopoler er noget skidt, fordi det giver ineffektivitet. CEPOS har offentliggjort en analyse, der bl.a. viser, at en markant forøgelse af udliciteringsgraden i kommunerne fra f.eks. 26 til 75 pct. vil give en effektivitetsgevinst på 12 mia. kr. Det svarer til ekstra service fra over 17.000 offentligt ansatte. Det er den vej – dvs. et stort monopol-brud – man skal gå i stedet for bare at tilføre flere penge til OECD’s største offentlige sektor.

En anden anbefaling fra Thornings Produktivitetskommission var, at man i højere grad bør aflønne offentligt ansatte individuelt ud fra deres produktivitet. Det vil sige, at deres evne til at yde god service i højere grad skal belønnes. F.eks. bør en skolelærer, der systematisk øger elevernes faglige niveau (ud over det, der kan forventes ud fra sociale baggrundsfaktorer) have en højere løn end i dag. Det vil omvendt betyde, at skolelærere, der reducerer elevernes præstationer (i forhold til det forventede) skal have mindre i løn. Dvs. man skal bevæge sig væk fra de store centrale lønforhandlinger og i stedet have mere decentral og individuel aflønning end i dag.

Thorning-regeringen havde en målsætning om at øge den offentlige produktivitet med 12 mia. kr. (dvs, man får 12 mia. kr. mere service for de samme penge).  Min anbefaling er, at VLAK overtager denne målsætning fra Thorning. De 12 mia. kr. kan nås ved f.eks. øget konkurrenceudsættelse. Så kan DFs krav om 26 mia. kr. ekstra til den offentlige sektor nedjusteres til 14 mia. kr. Dermed er der 24 mia. kr. til lavere skat. For et sådan beløb kan man få en flad skat på 40 pct. samtidig med at selskabsskatten kan sænkes med ca. 7 point (fra 22 til 15 pct.)

 

 

2 responses to “DFs krav om 26 mia. kr. ekstra udgifter bliver nemt til tomme kommunale kalorier

  1. Prøv at kigge lidt på de mennesker der ligger bag dine tal Mads. Hvis du åbner øjnene lidt, og kigger på de mennesker i sygehusvæsenet, i børnehaver, vuggestuer og i politiet der går ned med stress fordi de har fået at vide at de skal løbe endnu stærkere. Kig på hvor mange der dør fordi sygeplejerskerne tingene skal gå for stærkt. Tænk på hvor mange sager i politiet der må syltes fordi man ikke har tid til at køre ud og hente hælervarer og sætte de ansvarlige fast. Tænk på hvor mange børn der lider uoprettelig skade fordi de ikke får den omsorg, som de har behov for hver dag i vuggestuen og børnehaven. Jeg ved godt det ikke må være nemt for dig, når du blot sidder foran dit regneark og ser på tallene, men der må trods alt også ligge nogle besparelser i trivsel på arbejdspladsen, mindre stress, færre børn der har behov for psykologhjælp, færre tabte sager for politiet osv.

    1. Den offentlige sektor vil aldrig blive særlig effektiv, netop fordi, den er offentlig. Sektoren er politisk styret, og derfor underlagt rævekager og studehandler. Når det er sagt, så er jeg enig i, at der ikke skal hældes flere penge ned i sumpen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *