Skatteaftale: For lidt ”Bang for the Buck”

Politiken har i dag offentliggjort centrale elementer i en aftaletekst om skattereform. Overordnet må man konkludere, at der er lykkedes DF at pille en betydelig del af de positive økonomiske effekter ud af VLAKs skattereform. Samtidig er der fortsat udsigt til, at der gennemføres pænt store skattelettelser målt i en historisk dansk sammenhæng.  Men desværre er der meget lidt ”bang for the buck” rent økonomisk. Oprindeligt ville VLAKs skatteudspil øge beskæftigelsen med ca. 7.500 personer (i forvejen en lille effekt).  Nu ser forslaget ud til at give betydeligt mindre.

På personskattedelen dropper man forslaget om helt at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det ville faktisk reducere den øverste marginalskat fra ca. 56½ til knap 54 pct. og øge beskæftigelsen med 8.000 personer. Mens man dropper at reducere den øverste marginalskat, så opretholder man til gengæld det nye ineffektive og svært forståelige jobfradrag. Det nye jobfradrag er fokuseret på personer med lave indkomster på arbejdsmarkedet. Så det bedre kan betale sig at gå fra overførselsindkomst til et lavtlønsjob. Egentlig en sympatisk tanke. Problemet er bare, at jobfradraget indkomstaftrappes for indkomster mellem 350.000-510.000 kr. Det vil medføre en forhøjelse af marginalskatten på 2½ point i dette indkomstinterval. Det svækker arbejdsindsatsen og ifølge Finansministeriet er bundlinjen af det nye jobfradrag, at beskæftigelsen REDUCERES med 1.500 personer.

I stedet for en lettelse så står den øverste marginalskat faktisk til at stige i 2018. Stigningen i den øverste marginalskat sker fordi bundskatten i 2018 forhøjes med 0,07 pct.point bl.a. fordi Løkke, LA og K på sidste års finanslov valgte at øge bundskatten. Det skete for at finansiere afskaffelsen af PSOen. Også beskatningen af kapitalindkomst stiger som følge af højere bundskat. Det viser tydeligt, at det var en fejl at de borgerlige valgte at forhøje bundskatten på sidste års finanslov. VLAK havde formentlig forventet, at de med skattereformen kunne neutralisere bundskattestigningen. Forhåbentlig ærgrer man sig i VLAK-regeringen over, at den øverste marginalskat står til at stige. Og forhåbentlig har man lært den lektie, at man ikke skal finansiere nye tiltag via højere bundskat. Og slet ikke når man har et stort finanspolitisk råderum på 38 mia. kr. til fri disposition.

Man kan håbe, at VLAK i den sidste forhandlingsrunde kan eliminere stigningen i topmarginalskatten i 2018. Det ville kræve, at man anvender 300 mio. kr. af et råderum på 38 mia. kr. Jeg er uforstående over for, at dette tilsyneladende ikke kan lade sig gøre. Nogle vil indvende, at der kun er tale om en lille forhøjelse af bundskatten. Faren er, at politikerne vænner sig til at øge bundskatten, hver gang de kommer på nye forslag, der belaster de offentlige finanser. I så fald har politikerne en ny skatteskrue, der over tid kan øge marginalskat på arbejde og på kapitalindkomst.

Den mest positive del af den beskrevne aftaletekst er, at den reducerer pensionsbeskatningen i et omfang, så en stor del af samspilsproblemet løses. Det sker via et øget pensionsfradrag, hvor størrelsen afhænger af, om man har mere eller mindre end 15 år til pensionsalder. Desværre er pensionsfradraget så kompliceret indrettet, at så godt som ingen danskere vil kunne forstå det. Jeg undrer mig over, at man vedtager lovgivning der er unødigt kompliceret.

For at sætte forhandlingerne om skat i perspektiv vil jeg afslutningsvis skitsere, hvad man kunne få for råderummet på 38 mia. kr., hvis hensigten var at fremme velstanden mest muligt. Man kunne faktisk få Århundredets Skattereform: En flad skat på 40 pct., afviklingen af registreringsafgiften, en selskabsskat på 12 pct. (lavere end i Irland), en flad aktieskat på 25 pct. og et bortfald af en lang række afgifter. Desværre er det politiske klima i Danmark i øjeblikket ikke til en sådan reform.

2 responses to “Skatteaftale: For lidt ”Bang for the Buck”

  1. hej Mads L. Hansen:

    Kan du ikke beskrive hvad det betyder med den nye pensionsbeskatningslov – hvis den bliver vedtaget – hvad reglerne bliver – og hvorfor den er så kompliceret som du skriver i din klumme? Hvorfor mit spm. er fordi jeg er forsikringsmægler – og har derfor interesse for emnet – ellers har du ret – i det øvrige – at få vedtaget de rigtige love for den danske befolkning er een ting, noget andet hvad der kan løses poltisk inde på Christiansborg med det givne flertal og med de enkelte partier står for. Måske var hele på måden hvorledes vi styrede vores land – ikke mere uptodate – måske burde der lægges op til andet og mere smidigt demokrati – i forhold til den tid vi alle er en del af.

  2. Denne analyse er jo baseret på. at lavere skat øger økonomisk vækst i Danmark. Men der er intet, der tyder på det. Tværtimod vil penge, som lander i hænder af private, snarere lander i udlandet end i Danmark. Dermed vil en sænkning af indkomst- og aktieskat påvirkre Danmarks betalingsbalance og økonomi i det hele taget negativ. Omvendt viser erfaringen, at pengene snarere bliver i landet og bliver investeret i danske virksomheder, når staten har fået fat i dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *