Sådan kan VLAK finde sine besparelser på overførselsindkomster på 5 mia. kr.

VLAK-regeringen har meddelt, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. Besparelserne skal ifølge VLAK medføre en fremgang i beskæftigelsen på 7.200 personer. Det er gode ambitioner, da der er 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst, hvoraf en del kan komme i job via nye reformer. Vismændene konkluderede i deres seneste rapport, at manglen på arbejdskraft i udvalgte brancher har været accelererende de seneste måneder og antallet af ledige stillinger har været støt stigende. På den baggrund er der al mulig grund til at øge arbejdsudbuddet via nye reformer så det danske vækstpotentiale kan øges. Vismændene konstaterede også, at de seneste års mange reformer af dagpenge, efterløn, sygedagpenge, førtidspension og lavere ydelser til udlændinge har øget beskæftigelsen. De samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster udgør ca. 360 mia. kr. årligt. Så der er mange muligheder for at spare 5,25 mia. kr. og få 7.200 ekstra i beskæftigelse. Læs mere herom i en ny CEPOS-analyse .

Først og fremmest vil jeg anbefale, at man reducerer dimittendsatsen (dagpenge for nyuddannede) fra 13.000 kr. til 8.000 kr. om måneden. Det øger beskæftigelsen med 4.000 personer og medfører en besparelse på 1,2 mia. kr. For personer med en lang videregående uddannelse er dimittendledigheden på ca. 25 pct. Det er en alt for høj ledighed, når man tænker på, at det er nyuddannede fra universiteterne. Disse stærke unge kan selvfølgelig sagtens besætte mange af de tusindvis af ledige job der er i dansk økonomi. Den høje ledighed for nyuddannede hænger sammen med, at en enlig nyuddannet under 30 år kan få 13.000 kr. i dagpenge, hvor vedkommende tidligere fik 6.000 kr. i SU. Med lavere dimittenddagpenge øges tilskyndelsen til at tage job, der ikke lige er 1., 2. eller 3. prioritet for den unge.

SU’en kan desuden nedsættes med 10 pct. Det øger ifølge Finansministeriet beskæftigelsen med ca. 2.500 personer og medfører en budgetforbedring på 1,5 mia.kr. SU’en (efter skat) er i Danmark ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Det taler for at justere SU’en ned samtidig med at man øger lånemulighederne. Med en lavere SU og mere studie-lån er der mulighed for, at de unge i større omfang begynder at betragte uddannelse som en investering, der skal give et godt job og en høj løn.

Seniorjob-ordningen kan desuden afskaffes, hvilket øger den private beskæftigelse med 2.400 og forbedrer de offentlige finanser med 0,8 mia. kr. Seniorjob-ordningen giver seniorer et krav på et job på kommunen 5 år før efterlønsalderen, såfremt de bl.a. har betalt efterlønskontingent. Det er absurd at kommuner tvinges til at ansætte personer alene fordi de har betalt et efterlønskontingent. Det reducerer kommunernes produktivitet, fordi kommunerne ansætter personer pga. tvang, og ikke fordi personerne er dygtige til at udføre et job. Desuden skal kommunens ledelse bruge ressourcer på at opfinde job til personer, som de ikke ønsker at ansætte.

Desuden vil jeg anbefale at man reducerer den årlige stigning i overførselsindkomsterne (fra lønregulering til prisregulering) i 2024 og 2025. Det giver en besparelse på 1,1 mia. kr., og det øger beskæftigelsen med 1.600 personer. Inspirationen kommer fra Thorning-regeringens skattereform fra 2012, hvor en del af finansieringen blev fremskaffet ved at mindreregulere overførselsindkomsterne, så dagpenge, kontanthjælp mv. blev reguleret med tæt på inflationen frem for med lønudviklingen i perioden 2016-2023. Thornings mindreregulering løber kun frem til 2023 og anbefales her forlænget i årene 2024 og 2025.

5 responses to “Sådan kan VLAK finde sine besparelser på overførselsindkomster på 5 mia. kr.

  1. Rigtig god ide Mads Lundby Hansen.

    Og når man er i gang, bør man også se på følgende 3 forhold:

    1. De offentlige ansattes løn og ansættelsesvilkår, da de ret beset er betalt af de ansatte i det private erhvervsliv via skatten. En beskæring på 20-25 af lønnen, samt ophør af indbetalinger fra de offentlige arbejdsgivere til diverse pensionsordninger. Det må være noget som folk selv må klare, og hvis det bliver svært må man tage ekstra job som i Tyskland.
    2. Kriterierne for om ældre medborgere kan få en plejehjemplads skal skærpes betragteligt. Derud over skal der nedsættes en kommission, med henblik på nytænkning af alt fra antal ansatte i ældreplejen, samt størrelsen af bleer og antal bad om måneden.
    3. Indførelse af skat på ikke at være til økonomisk gavn for samfundet til folk uden for arbejdsmarkedet – uanset årsag – i form af en konjunktur afhængig bundskat på den offentlige månedlige forsørgelse.

    Det skal være tydeligt, at det ikke må kunne svare sig at være syg, gammel og generel ukvalificeret.

    Vores danske flexicuritymodel skal fjernes helt, hvorfor der i stedet skal indføres en samfundsmodel med lige dele inspiration fra USA og Kina.

    Den tumultariske overgang kan betyde uroligheder som kan begrænses ved indførsels af skattefradrag til overvågning, hegn/mure, skodder/tremmer for vinduer og døre til de private der måtte mene at de har noget at miste i frygt for pøblen.

    Flemming Møller
    Horsens

    1. Jeg er bange for at du ikke kan forvente svar fra Mads Lundby Hansen, da manden ikke ved hvad der foregår uden for Cepos, og jeg kan kun give dig ret i , at hvis manden havde magt som han har agt, så ville han hænge fra den første lygtepæl uden for Cepos, 😉 Mads Lundby Hansen har tidligere været cheføkonom for Venstre og økonom i Finansministeriets skattepolitiske kontor. og det ses jo tydeligt, utroligt at han ikke har fundet sig en plads i folketinget 😉 (ironi kan forekomme)

      M.v.h Jan

  2. Jeg har en meget bedre plan, som rammer der hvor det ikke rigtig mærkes af borgerne det går ud over: Børnepengene! Og folkepensionen! Og militæret!

    Drop Børnepenge til familier der ikke har behov. Her er mange penge at spare. Javist, vi skal sikkert høre en masse ligegyldigt brok fra den forkælede middelklasse, men pyt med det. De har råd, så bare hent penge her.

    Drop folkepensionen til dem der ikke har behovet. Stort set alle fra middelklassen og op, har ikke behov for folkepensionen, de er allerede sikret med masser af pensionsopsparinger gennem et langt liv med velbetalte jobs. Det er vanvittigt at der skal betales fra det offentlige til den side. Bare hent pengene her.

    Drop de storstilede militær-udgifter. Dels er det en ren udgiftsforretning for Danmark at poste penge i militæret. Vi har ikke nogen miltær-industri som mange andre af de større lande har, så alle pengene ryger lige ud af vinduet og vi får ikke noget som helst brugbart for dem. Allerhøjest noget alvorligt dyrt legetøj til voksen-babyer. Bare hent pengene her. Så kan Cepos arrangere en landsindsamling, hvor Mads Lundby Hansen går fra dør til dør og samler ind fra dem der nu måtte have lyst til at spytte lidt i den klasse. Det er så liberalt som det kan blive!

    Kan man ikke finde ud af at spare på disse tre helt oplagte områder, ja så spørg danskerne! Spørg danskerne som jo betaler skatten om hvor pengene skal hentes henne. Og om der overhovedet skal hentes nogen. Det hedder Demokrati. Prøv det!

  3. Hvor kommer de 2,1 mio. danskere (halvdelen af den voksne befolkning) på overførselsindkomst fra? MLH må jo tro, at læseren er idiot. Det ville klæde ham at forklare, at en stor andel af disse er studenter på SU.
    Og hvad ligner det at behandle syge og svage på den måde? Deres indkomster må altså ikke stige i takt med reallønnen? Fordi hvad? Fordi det ikke skal “kunne betale sig” at være syg? Jo, minsandten, der er virkelig indbringendeat være for syg til at arbejde.
    Utroligt med CEPOS, som går så meget op i individdets valg af skæbne og egen styrke, men så snart der kommer en analyse af det danske samfund, er tænketanken som konklusion straks parat til at sparke til dem med mindst. Ynkeligt!

  4. For det første så fremmer det ikke beskæftigelsen at give skattelettelser til de velbjergede, da de bare stakker pengene op i deres i forvejen store formuer. Men gives der fx skattelettelser i bunden og flere penge til de svageste grupper osv så øger det beskæftigelsen i og med forbruget stiger, men forbruget stiger ikke ved at give de rige mere, tvært imod giver det øget arbejdsløshed. Jeres argumentation er total vrangvendt og helt ude af trit med sund fornuft. Det der er galt er, at I har mistet logikken. Eller også lyver I for at tækkes de rige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *