Savner arbejdsmarkedsreformer fra vismændene

Vismændene offentliggjorde i dag deres halvårlige rapport. I rapporten skønner vismændene, at realvæksten i BNP i år og næste år bliver på 2,3 pct. og væksten forventes herefter at udgøre godt 2 pct. frem til 2025. Vismændene vurderer, at der i de kommende år er udsigt til, at dansk økonomi får testet sin kapacitetsgrænse. Vismændene peger i den forbindelse på, at indikatorerne på arbejdsmarkedet peger på et øget pres på arbejdsmarkedet.  De konstaterer bl.a., at manglen på arbejdskraft i udvalgte brancher har været accelererende de seneste måneder, og antallet af ledige stillinger har været støt stigende.

Det pressede arbejdsmarked indebærer, at væksten i Danmark bliver lavere, fordi virksomhederne hyppigt ikke kan besætte ledige stillinger. Jeg undrer mig over, at vismændene ikke anbefaler nye arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. Det ville øge økonomiens kapacitetsgrænse og vækstpotentialet. Hvis man ikke vil anbefale reformer, så kunne man angive forskellige reform-muligheder, der kunne øge arbejdsudbud og kapacitetsgrænse. Fordele og ulemper ved disse reformer kunne så belyses. I de kommende år vil politikerne formentlig af Finansministeriet blive stillet over for et trade-off mellem finanspolitisk stramning eller arbejdsudbudsreformer. Også i den forbindelse er det relevant for politikerne at kende til reformmuligheder

Vismændene siger i dag i en pressemeddelelse, at arbejdsmarkedsreformer som udgangspunkt ikke vil bidrage nævneværdigt til at modvirke efterspørgselspresset her og nu. Dette er jeg ikke helt enig i. Hvis man f.eks. reducerede dagpengene med 10 pct. den 1. januar 2018 vil det have en effekt på den korte bane. Forslaget er relevant, fordi gevinsten ved at tage et lavtlønsjob kun er på 300 kr. om måneden for personer på maksimale dagpenge. Det er alt for lidt, og det betyder, at nogle dagpengemodtagere fravælger ledige job. Tilsvarende ville en reduktion i dimittend-dagpengene for de nyuddannede kunne gennemføres fra 1. januar. Det ville også have hurtig effekt, fordi de unge højuddannede ville få incitament til at tage job, der ikke lige er 1. prioritet. Endelig ville en forhøjelse af efterlønsalderen have effekt med det samme. Det forekommer abrupt allerede at forhøje efterlønsalderen den 1. januar 2018. Men det kunne gøres 1. januar 2019. Erfaringen ved tidligere forhøjelser af efterlønsalderen er at seniorerne blot forsætter i deres gode job. Så det virker med det samme. Desuden kan man med vismændenes fremskrivning i hånden forvente at dagsordenen om mangel på arbejdskraft vil fortsætte i de kommende år. Dvs. ikke bare i 2018, men også i 2019, 2020 etc. Derfor bør man nu vedtage arbejdsudbudsreformer så økonomien kan vokse i de kommende år.

Vismændene foretager en gennemgang af de videnskabelige undersøgelser af effekter på beskæftigelsen af tidligere stramninger og reformer af offentlige overførselsindkomster i Danmark. Det drejer sig om dagpenge, starthjælp, kontanthjælp, efterløn, førtidspension og sygedagpenge. Vismændene konkluderer på den baggrund, at diverse konkrete reformer og stramninger af overførselsindkomster har haft positiv effekt på beskæftigelsen. Dette er i overensstemmelse med økonomisk teori, der tilsiger, at lavere ydelser øger beskæftigelsen. I lyset af disse gode erfaringer er der al mulig grund til at fortsætte ad reformsporet. Også i lyset af at, vismændene konstaterer, at der er ca. 400.000 danskere i den erhvervsaktive alder, der er langvarigt offentligt forsørget (dvs. på overførselsindkomst 4 ud af de seneste 5 år).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *