Penge og de unges valg af uddannelse

Jeg bemærkede tidligere på ugen, at artiklen ”Se listen: Her er uddannelserne, der sikrer den højeste løn” var den mest læste artikel gennem 7 dage på Business.dk. Artiklen viser en liste over gennemsnitslønnen for ca. 200 universitets-uddannelser. Det slidsomme aktuar-studie ligger i top med gennemsnitsløn på 1,3 mio. kr. i årlig gennemsnitsindkomst (for de danskere der i dag har en aktuar-uddannelse). I bunden har vi et studie som billedkunst, hvor gennemsnitslønnen ligger på 200.000 kr. årligt.

Det kan være et positivt tegn, at artiklen var meget downloadet i netop sidste uge, hvor de unge fik at vide, om de var optaget på deres drømmestudie. Måske er det store antal downloads et udtryk for, at et godt job og en god løn – også – er en del af ”drømmen”.

Det klart vigtigste bidrag fra Thornings Produktivitets-kommission var en analyse, der viste, at de unge i deres uddannelsesvalg udviste en stor og stigende begejstring for uddannelser, der måtte forventes at medføre lav løn og høj ledighed. De unge signalerede i undersøgelsen, at de vægtede job og penge-indkomst meget lavt, mens livskvalitet under selve studiet, interesser mv. blev vægtet højt. Produktivitetskommissionen vurderede, at der var et stort produktivitetspotentiale ved at unge i større omfang valgte uddannelser, der giver en høj løn (dvs. høj produktivitet).

De unge skal selvfølgelig frit kunne vælge uddannelse, og det er en fin ting ikke at gå så højt op i løn. Men vi bør sikre, at de unge er informeret om uddannelsesvalgets betydning for deres fremtidig privatøkonomi, inden de vælger. Derfor har CEPOS udarbejdet diverse løn-lister.

Desuden kan man gøre det mere attraktivt at prioritere penge-afkastet af en uddannelse højere. Produktivitets-kommissionen var inde på at dette kunne gøres via lavere topskat, dermed får man mere ud af at vælge uddannelser der giver høj løn.  topskat er således også en skat på uddannelse. I vores skattesystem er der den asymmetri, at penge-afkastet ved uddannelse beskattes hårdt (67 pct. som er top-marginalskatten inklusiv afgifter). Afkastet af uddannelse på livskvalitet (interesser mv.) er derimod ubeskattet – og det skal det blive ved med at være. Men asymmetrien bør nedbringes ved at reducere topskatten. Produktivitetskommissionen var også inde på at konvertere SU til lån. Dermed ”koster” det mere at uddanne sig og det vil trække i retning af, at de unge i højere grad betragter uddannelse som en investering (der skal give et godt job og en god løn). Uddannelse skal ikke kun være ”forbrug” (noget der er rart og interessant i nuet), men også noget der betragtes som en ”investering”.

Ved den kommende skattereform bør man derfor reducere skatten på uddannelse (dvs. topskatten). Det vil være godt i forhold til de unges uddannelsesvalg. Desuden skal vi og andre fortsat producerer ”lister” over løn ved forskellige uddannelser. Det er der interesse for – heldigvis.

2 responses to “Penge og de unges valg af uddannelse

  1. Studerende er ekstremt priviligerede unge mennesker der får dyre uddannelser foræret kvit og frit uden nogen forpligtelser. Det er dybt urimeligt at en dyrlæge , læge , ingeniør osv får i omegnen af 10 millioner kr foræret imens praktisk anlagte børn får ringe og billige og utilstrækkelige uddannelser ! Forældre til de børn der ikke får den dyre uddannelse foræret bliver snydt så vandet driver når de betaler til den forkælede generations uddannelse

  2. Et underligt belønningssystem. Jeg synes det er tydeligt at verden har større behov for billedkunst end aktuarer. Kan det være fake news ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *