Råderummet er nu på 40 mia. kr. til lavere skat eller nye udgifter

Regeringen har lige udgivet et nyt Konvergensprogram, der er en fremskrivning af dansk økonomi. Det er på mange måder opløftende læsning. Der er nemlig kernesunde offentlige finanser og et stort råderum til bl.a. lavere skat. Fremskrivningen kommer som optakt til VLAKs 2025-fremskrivning, som bliver VLAKs økonomiske plan og dermed også bagtæppet for den næste valgkamp.

Konvergensprogrammet viser, at beskæftigelsen vil være omkring 3 millioner i 2020 og i 2025 vil der være 3.044.000 personer i job. Det svarer til en fremgang i beskæftigelsen på 167.000 personer fra 2017 til 2025. Fremgangen i beskæftigelsen skyldes i høj grad tidligere reformer af efterløn og folkepension, skat mv. Den stigende beskæftigelse bidrager til et stort råderum på ca. 40 mia. kr. i 2025 ifølge Finansministeriet. Når flere kommer i beskæftigelse stiger skatteindtægterne og de offentlige udgifter falder. Råderummet på ca. 40 mia. kr. kan enten bruges på lavere skat eller øget offentligt forbrug. VLAK-regeringens målsætning er som udgangspunkt en vækst på 0,3 pct. om året i det offentlige forbrug. Det vil lægge beslag på ca. 12 mia. kr. af de ca. 40 mia. kr. I dette scenarie er der 28 mia. kr. til lavere skat. For et sådan råderum kan man få Danmarks-historiens største skattereform. For 12 mia. kr. kan man fx få en flad skat på 40 pct. En fjernelse af topskatten indebære et provenutab på 8 mia. kr., en fjernelse af registreringsafgiften vil indebære et provenutab på 9 mia. kr. og 10 point lavere selskabskat indebærer et provenutab på ca. 12 mia. kr. Den lavere selskabsskat kan være relevant i forhold til den skattekonkurrence, der kan følge af Trumps offensive plan for at nedsætte selskabsskatten fra 35 til 15 pct. Det viser, at man kan nå meget langt for råderummet.

Overordnet er de offentlige finanser meget sunde. Finansministeriet beregner, at finanspolitikken er overholdbar. Holdbarhedsindikatoren udgør 0,9 pct. af BNP. Dvs. at skattetrykket er 0,9 pct. af BNP højere end det der er nødvendigt for at finansiere fremtidens udgiftsforpligtelser til folkepension, sygehuse mv.

Politikerne har i mange år rettet op på de offentlige finanser, fordi der var langsigtet underskud. Nu er det håndteret og samtidig ”er der sparet” op til at man kan ”spendere” 40 mia. kr. Det bliver interessant at se, hvordan Folketinget deler råderummet. Set fra et vækstperspektiv vil det være fordelagtigt, at så stor en del af råderummet som muligt går til lavere skat. Det er veldokumenteret, at mange skattelettelser øger væksten. Derimod vil mange udgiftsforøgelser hæmme væksten (f.eks. højere kontanthjælp, dagpenge mv.). Vækst-effekterne af offentligt forbrug er udokumenterede. I fordelingen af råderummet mellem offentligt forbrug og lavere skat skal man være opmærksom på, at Danmark har det højeste skattetryk i OECD. Og vi har det næsthøjeste offentlige forbrug ud af de 35 OECD-lande.

One response to “Råderummet er nu på 40 mia. kr. til lavere skat eller nye udgifter

  1. Mads Lundby Hansen er så forudsigelig som Uffe Elleman. Inden artiklen er begyndt ved man hvad det går ud på. Det samme igen og igen. Skattelettelser og derefter flere i job. Inden det nedenstående skal jeg sige at jeg ikke er tilhænger af højere skat, afgifter mm.
    1. USA f.eks. har væsentlig lavere skat på personer end Danmark – så alt andet lige burde det vel være væsentlig bedre at bo i USA end i Danmark. Gå ind på “USdebt clock”(officel side fra USA) og se at 50.000.000 lever under fattigdomsgrænsen i USA, arbejdsløsheden er større, uddannelser umulige for almindelige indkomster osv.
    2. Det er jo tankevækkende at de lande med den højeste skat(Danmark, Sverige osv) faktisk klarer sig væsentligt bedre end lande hvor skatten er lavere end her.
    3. Mads Lundby Hansen kommer ustandslig med besparelser som betyder flere i arbejde mm. Hvad siger han til besparelserne i Skat igennem de sidste år? En katastofe.
    4. Sæt gerne skatten på de største indkomster(over f.eks. 3 mill.) op med 25%. Alt den snak om de dygtigste(der forlader landet hvis skatten er høj – det gør de ikke) er ligegyldig, da de ikke betyder noget for det danske samfund. Det er middelklassen der driver forretningen Danmark og det er kvalmende at se bonusser udbetalt til folk som burde fyres på gråt papir. Det er ren skuespil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *