Markant skattereform fra Trump

 

I går aftes offentliggjorde Trump hovedlinjerne i sit bud på en skattereform. Kort sagt vil reformen reducere skattesatserne på arbejdsindkomst og gøre skattesystemet mere simpelt via bl.a. færre fradrag. Desuden vil Trump afvikle arveafgiften og sænke aktieskatten. Selskabsskatten skal ned på de ventede 15 pct. Og “den omdiskuterede” Border Adjustment Tax er ikke en del af planen. Det store spørgsmål ved planen er finansieringen, og om den kommer igennem Kongressen. Hvis reformen bliver finansieret vil den mærkbart øge væksten i USA.

På personsiden lægges der op til en mindre reduktion i den øverste marginalskat, der sænkes fra 39,6 til 35 pct. Det er lidt højere end de 33 pct., som Trump lovede i valgkampen. For personer med lave indkomster og mellemindkomsterne bliver satserne 10 hhv. 25 pct. Dvs., der vil være 3 skattesatser, hvor der i dag er 7 skattesatser for personer. Bundfradraget hæves for ægtepar til 24.000 dollars (168.000 kr.), så der ikke betales skat af de første 168.000 kr., der tjenes. Finansminister Mnuchin sagde på pressemødet, at bl.a. færre skattefradrag skal finansiere reformen. Kun rentefradraget og fradraget for velgørenhed ville bestå for personer. Skatten på aktieindkomst sænkes ifølge planen til 20 pct. (både udbytter og avancer), og arveafgiften skal afvikles.

Der har været mange referencer til Reagan i forbindelse med Trumps skattereform. Reagan sænkede gennem sine to valgperioder marginalskatten i toppen fra 72 til 28 pct. Det skete ved to reformer. Den første reform i 1981 var underfinansieret (bl.a. topmarginalskatten blev sænket fra 72 til 50 pct.). Den anden reform i 1986 var en skatteomlægning i samarbejde med Demokraterne, der sænkede topmarginalskatten yderligere til 28 pct.

Reduktionen i selskabskatten fra 35 til 15 pct. er meget markant og vil skrive sig ind i de økonomiske historiebøger, hvis den altså gennemføres. Ud over at den vil øge investeringerne og væksten i USA, så vil den også smitte af på Danmark og resten af den vestlige verden. Jeg forventer, det vil ske ved en forøget skattekonkurrence, hvor lande i større omfang vil konkurrere om at tiltrække investeringer via lavere selskabsskat. Det kan også meget vel betyde, at Danmark sænker selskabsskatten i den forbindelse. Den danske selskabsskat udgør 22 pct. Lavere selskabsskat er ifølge OECD og Produktivitetskommissionen et meget effektivt instrument til at øge velstanden. Derfor kan Trumps skattereform bidrage til øget vækst i OECD, hvis skattekonkurrencen intensiveres.

Det store spørgsmål bliver hvor meget af reformen, der kommer gennem Kongressen, samt dens finansiering. Som sagt udtalte Mnuchin, at færre fradrag skal finansiere reformen. Dertil kommer en række dynamiske effekter. Man må håbe, at Trump-administrationen får leveret yderligere besparelser, så man undgår et højere budgetunderskud. Det vil kunne medføre højere rente i USA og svække væksten. Og i værste scenarie kan et voksende budgetunderskud destabilisere USA’s økonomi og dermed også verdensøkonomien

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *