Ny skat på mejetærskere, gravemaskiner, vaskemaskiner og computere ?

De voksne kan også være bange. Donald Trump er bange for mexicanere (der vender burgere, passer børn, gør rent mv. for amerikanerne). Så Trump vil bygge en mur. Bill Gates er også bange. Han er bange for robotterne. Så han vil lægge en skat på robotter. Begge forslag er skadelige (muren og skatten på robotter). Jeg vil koncentrere mig om Bill Gates skatte-forslag, der går ud på at lægge skat på robotter og bruge provenuet på uddannelse til dem, der bliver ramt af arbejdsløshed.

Et af de mange problemer med forslaget er, hvordan man skal afgrænse robotter. Er en teknologi en robot, når teknologien medfører, at en person bliver arbejdsløs? Så skal der jo skat på mejetærskere, gravemaskiner, vaskemaskiner og computere. Bill Gates eget Windows-styresystem og officepakke med bl.a. tekstbehandling har medført, at mange kontordamer og skrivemaskineassistenter har mistet deres oprindelige job. Og tænk på dem der tidligere arbejdede på skrivemaskinefabrikkerne. Sjovt nok kom Bill Gates ikke med et forslag om skat på styresystemer og officepakker, da han var ved at udvikle det. Under alle omstændigheder vil robot-skatte-forslaget medføre en langsommere teknologisk udvikling. Lægges der skat på at udvikle teknologier, så får vi mindre fremskridt (er der nogle der savner 80ernes tunge walkman med kassettebånd?).

Bill gates forslag bygger på den vildfarelse, at teknologiske fremskridt skaber en permanent arbejdsløshed. Det er klart, at teknologiske fremskridt medfører, at nogle brancher og virksomheder mere eller mindre forsvinder. Tænk bare på pladebutikken fra 70erne og 80erne. Eller på den lokale fotoforretning. De er næsten helt væk i dag. Ser man på industrien, så er beskæftigelsen reduceret markant, fordi man har automatiseret (og herunder indført robotter). Har det medført massearbejdsløshed? Nej det har ikke været tilfældet. Siden 1980erne (hvor man i øvrigt også havde robot-forskrækkelse) er der sket en markant teknologisk udvikling. I takt med denne teknologiske udvikling er arbejdsløsheden faldet og beskæftigelsen er steget i bl.a. Danmark

Det er sket dels fordi, der er gennemført gode arbejdsmarkedsreformer (der har øget arbejdsudbuddet) og dels fordi personer, der er ramt af ny teknologi har fundet job i andre brancher. Den teknologiske udvikling har ikke medført massearbejdsløshed. Tværtimod finder personer beskæftigelse. Tallene viser, at i takt med, at produktiviteten øges som følge af bl.a. nye maskiner og teknologi, ja så vokser reallønnen.

Så i stedet for at frygte de teknologiske fremskridt, bør vi fremme processen. Det sker ved at sænke skatten på investeringer i robotter og andre teknologiske fremskridt via lavere selskabsskat. Thornings Produktivitetskommission konkluderede, at lavere selskabsskat var blandt de mest effektive instrumenter til at øge produktiviteten. Fordi lavere selskabsskat gør det mere attraktivt at investere i nye maskiner.  Al erfaring tilsiger at øget produktivitet – fx som følge af investeringer i nye maskiner – øger reallønnen. Desuden er beskæftigelsen ikke bestemt af teknologiske fremskridt, men af arbejdsudbuddet. Hvis arbejdsudbuddet vokser med 10 pct., stiger beskæftigelsen også med 10 pct. på sigt. Folk finder et job. Min forventning er, at flere robotter vil betyde, at lønmodtagerne finder andre job, og at lønningerne vokser.

4 responses to “Ny skat på mejetærskere, gravemaskiner, vaskemaskiner og computere ?

  1. Når det kommer til at skulle se ind i den fremtidige udvikling, så finder jeg altså Bill Gates evner langt større end dine, så lad bare være med din nedvurdering af hans bekymringer.

  2. Vel kun hvad man kunne forvente af Saxo banks og Børsens dikkwnde lammehale…
    Hvorfor bruge penge på uddannelse af pøblen, nu har man jo lige fået dem ned med nakken.
    Det er kapitalismens ironi at de pengegridske nu udkonkurreres af de kinesere som de selv så forsmædeligt udnyttede.
    Kapitalismen har skabt Kinas nye magtposition, og nu tryner Kina sine naboer. Og turen er kommet til USA og resten af vesten.

  3. Ret vildt, egentlig, at netop Bill Gates traekker et saa reaktionaert kort som skat op, af frygt for at teknologien overtager behovet for mennesket.
    Det giver mindelser om 80’rne, hvor det var IT (datamater som de dengang blev kaldt) der var ved at overfloediggoere os alle.
    Ufatteligt saa svaert vi har ved at forstaa menneskets utrolige evne til at tilpasse sig enhver form for udvikling.

  4. Skat på robotter er stupid dumhed !!!

    Når man høre ”eksperterne ” fra de fine universiteter og politikerne, så lyder det som om at palleterings robotter. Er noget som der er på vej om et par år. Her ude fra virkeligheden. Kan jeg rapportere de er her og har været her længe. Ja skat på robotter. Lyder enkelt. Robotter laver vores arbejde. Vi betalte indkomst skat så nu skal robotterne, betale skat af de arbejde de laver !

    ja mads hvorfor så ikke en skat på vaskemaskiner mm helt enig.

    Det er stupid dumhed. at tage skat på “kapital.”

    Hvordan vil man lave sådan en skat !
    Skal det som med biler være en robot registrerings afgift ? Skal det være. En afgift pr produceret enhed udført af robotten ? Og hvordan vil man så modregne spild. Og fejl producerede enheder. Som der nu er objekt for fradrag i robot skatten ? Skal det være den samlede hele af robotter som der er afgift pligtigt eller er det den enkle enhed? Da produktion ikke er som ”eksperterne ”ser det. Men rettere mange led. Der sættes sammen. Til et endeligt produkt. Som med bilen, der har robotter der laver døre svejser karosseri. Samler motorer mm som i sidste ende ender med at blive en bil.

    Skat på robotter er guds gave til skatte revisorerne der så ikke lige foreløbigt bliver udskiftet med robotter. ja det er guds gave til rent seeking hvor vi nu vil se folk påvirke. lovgiverne om hvorfor DERES robotter ikke skal ha skat. ja handel med de robotter, der så er ens hvor det er værktøjet der er forskelligt. fortæller hvor svært det er at indføre en sådanne afgift. og hvor stupid en ide det er.

    Det er tydeligt og se at dem der støtter tanken om skat på robotter ikke har. Arbejdet så meget som et minut i deres liv med produktion !!

    Jeg har så et helt liv i fødevare branchen som mejerist og ja jeg tager robotterne meget alvorligt. men skat på robotter det er ikke kun dumt. det er hamrende dumt supidt.
    jeg har set . 40.000 mejeri jobs blive til 8500 jobs fra 1990 til nu. en halv million jobs i fødevare branchen blive til 50.000 på samme periode. automatiseringen er ikke noget der kommer det er realitet og har været det i mange år.

    Problemet er enkelt vores samfunds system virker ikke til fremtidens samfund.

    Hvorfor ikke erkende det logiske. Måske er det faktisk indkomst skatten og momsen der er problemet ? Det er to repressive skattesystemer der fremmer at der kommer flere robotter. En normal arbejder betaler ca 40% af sin indkomst i direkte indkomst og momsen tager så yderligere. 25% af den del af indkomsten vi bruger til at købe forbrugs goder og mad. Som der er ca 50% af vores indkomst. Vores system med indkomst skat og moms. Gør at en almindelige arbejder skal arbejde. 6-7 timer for at kunne betale en anden arbejders arbejde i en time. Og man forundres over det sorte arbejde der nu udføres hos den samme elite, som der tror at vi stadigt sætter papkasser på paller ude i virkeligheden. Wonder why !!

    Det er indkomst skat og momsen der er problemet !!!

    Løsningen er ikke skat på robotter !!!

    Vores samfund beskatter. Det at være aktiv, det at yde noget i økonomien. Meget hårdt.
    Mens, samfunds gevinsten fra spekulation. Er næsten skattefrit

    Som Retsstatsmand, og medlem af retsforbundets landsledelse. Siger jeg fuld grundskyld.
    Lad os kikke på og lave en transaktions afgift, som der vil være mindre repressiv. End indkomst skat og momsen. Lad os afskaffe. Egendomsværdi skatten og indføre fund grundskyld løbende .

    Begge skatter kan indføres løbende langsomt. Mens vi fjerner indkomst skatten momsen og ejendomsværdiskatten. Egendomsværdiskatten kan afskaffes nu og erstattes af en højere grundskyld- så det er jorden ikke murstenene vi beskatter.

    En tranaktions afgift er simpel den kan opkræves af ja robotter, der tager en fast procent andel af en tranaktion uanset hvor stor eller lille den er og sender pengene i skatskassen vi alle skal nu ha en samfunds dividende. der deler overskuddet der dannes af de skatter tilbage til os som borgere ( nogle ville kalde det en borgerløn men det er en samfund dividende) mens samfundet skal drives så effektivt som muligt, vi skal ikke sigte efter konkurrencesamfundets idealer som det ser ud nu, for det er endt i kæmpe staten uden hjerte og hjerne.

    Men ha et ideal om at blive “den lille stat med det store hjerte”.

    Samfunds divideteen skal være så stor så man kan leve af den men så lille at man altid vil finde det fordelagtigt og gå på arbejde. ja arbejdet vil forandre sig totalt med tranaktions afgiften og fuld grundskyld. For nu vil vi alle være selvstændige, på denne måde kan “uber” økonomien fungere. så den ikke er unfair. men faktisk giver os alle optimal frihed.

    Skat på robotters arbejde er lige så stupidt som skat på arbejde er det. Lad os dog kikke på de logiske løsninger på problemet frem for at fokusere på stupide socialistiske løsninger der ikke virker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *