DK har fortsat OECDs højeste skattetryk – VLAK-regeringen har alle muligheder for at ændre på det

Danmark indtager også i 2015 førstepladsen på OECD’s nye rangliste over skattetryk blandt de 35 OECD-lande. Vi ligger godt 1 pct. af BNP højere end Frankrig på 2. pladsen og knap 2 point højere end Belgien på 3. pladsen. Sverige har et skattetryk, der er 3 pct. af BNP lavere end i Danmark. Sverige ligger nu nr. 7, hvor de tidligere har haft 1. pladsen. Vi har haft førstepladsen på OECD’s skattetryks-liste siden 2002.

Tallene fra OECD tegner et billede af Danmarks skatteudfordring. Når vi har en globaliseret økonomi, hvor arbejdskraft, varer og kapital frit kan bevæge sig over grænserne, er det en udfordring at være blandt de lande med allerhøjest skattetryk. Desuden betyder de høje skatter og afgifter, at det er mindre attraktivt for lønmodtagere at arbejde ekstra (den øverste marginalskat inklusiv afgifter udgør 67 pct. for topskatteydere), mens høje kapitalskatter svækker virksomhedernes investeringer.

Den gode nyhed er, at regeringen har mulighed for at lette skattetrykket. Tager man regeringens 2025-plan, så er der et råderum på 57 mia. kr. eller knap 3 pct. af BNP, der skal bruges på lavere skat eller på ekstra offentlige udgifter. Det skyldes de mange reformer, der er gennemført under Løkke og Thorning. De har sørget for holdbarhed på de offentlige finanser samtidig med, at der er et råderum på 57 mia. kr. (ca. 10.000 kr. pr. dansker) til fri disposition frem mod 2025. For bare 12 mia. kr. (blot 1/5 af råderummet) kan der indføres en flad marginalskat på 40 pct.  Det er på niveau med Schweiz og lavere end i Storbritannien og Tyskland. Det vil øge arbejdsudbuddet markant, gøre det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked mv. Samtidig er der råderum til at sænke selskabsskatten til 12 pct. (provenutabet udgør ifølge Finansministeriet blot 13 mia. kr.). Det er lavere end Irland, der på grund af den lave selskabsskat tiltrækker mange udenlandske investeringer. Det ville gavne dansk økonomi med flere udenlandske investeringer. Thornings Produktivitetskommission konkluderede endvidere, at lavere selskabsskat er et af de mest effektive instrumenter til at øge produktiviteten. Fordi lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i maskiner, teknologi, forskning mv. I samme ombæring kan aktionærskatten sænkes til f.eks. 25 pct. Desuden er der råderum til at fjerne registreringsafgiften på biler. Registreringsafgiften er meget væksthæmmende. Provenutabet er på ca. 8 mia. kr. Derudover er der mulighed for at rydde op i afgiftsjunglen. Dvs. man kan fjerne mange afgifter som afgift på chokolade, nødder, vin, øl mv. I de tilfælde hvor EU har minimumsafgifter, kan man reducere til dette niveau. Der er altså råderum til at gøre noget ved skatteudfordringen på en begavet måde, der vil løfte vores vækst markant. Det er op til politikerne at prioritere, hvordan råderummet skal bruges. Min anbefaling er at bruge det på lavere skatter, da det fremmer væksten. Udfordringen i Danmark er ikke, at den offentlige sektor er for lille. Den er næststørst blandt 34 OECD-lande. Udfordringen for den offentlige sektor er at bruge de mange ressourcer mere effektivt.

 

2 responses to “DK har fortsat OECDs højeste skattetryk – VLAK-regeringen har alle muligheder for at ændre på det

  1. Endnu et fantastisk indlæg af hr. Lundby. En fornøjelse for mig at læse. Jeg håber, at opfordringerne fra cheføkonomen opnår genklang i det politiske liv. Tak.

  2. KLAV-regeringen kan desværre ikke rumme så stor en opgave det er, at reducere sine politikeres magtdomæne ved f.ex. at bortskære en pæn sum af statens skatter og give borgerne tilsvarende mærkbare lettelser til ehne frie valg. Tips: Sælg vejnettet og giv skattereduktion forholdsvid svarende dertil, mener jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *